Spring til indhold

Vilkår og betingelser
Level · Vesterbrogade 26, 1620 København V · hej@readyforlevel.dk

Ved køb af billet til et Level event accepterer du nedenstående vilkår. Læs dem grundigt inden du gennemfører din bestilling.

Tilmelding og betaling
Din tilmelding er bindende når betalingen er gennemført. Du modtager en bekræftelse på din registrerede e-mailadresse kort efter købet. Hvis du ikke modtager en bekræftelse, bedes du kontakte os på hej@readyforlevel.dk inden du forsøger at købe igen.

Fortrydelsesret
I henhold til Forbrugeraftaleloven § 18, stk. 2, nr. 12 gælder fortrydelsesretten ikke ved køb af billetter til arrangementer med en fastlagt dato. Du har derfor ikke 14 dages fortrydelsesret ved køb af billet hos Level.

Afbud og refusion
Billetter refunderes ikke ved afbud. Hvis du ved du ikke kan deltage, beder vi dig melde afbud skriftligt til hej@readyforlevel.dk senest 24 timer før eventstart. Billetter kan ikke videresælges eller overdrages til andre.

Vi tilbyder udelukkende refusion hvis Level aflyser et event. Hvis vi er nødt til at flytte et event, får du mulighed for enten at deltage på den nye dato eller få din billet refunderet. Vi forbeholder os retten til at justere start- og sluttidspunkt med op til 60 minutter samt at flytte lokationen op til 2 kilometer fra den oprindelige adresse, hvis dette er nødvendigt for at afvikle eventet.

Personlige billetter og adgangskontrol
Billetter er personlige og kan ikke overdrages. Navn og alder på billetten skal stemme overens med deltagerens legitimation. Vi forbeholder os retten til at bede om gyldig billedlegitimation ved indgangen. Kan dette ikke fremvises, eller stemmer det ikke overens med billettens oplysninger, kan adgang nægtes uden refusion.

Aldersgrænser
Du forpligter dig til udelukkende at tilmelde dig events i din aldersgruppe. Level forbeholder sig retten til at annullere billetter for deltagere der ikke overholder dette. Vi accepterer afvigelser på 12 måneder fra eventets angivne aldersgrænse.

Civilstand
Ved tilmelding bekræfter du at du er single. Det er ikke muligt at deltage i Level Live events med mindre dette er tilfældet.

Kontaktoplysninger og matchmaking
Når du tilmelder dig et speeddating event hos Level, accepterer du at vi videregiver dit fornavn og telefonnummer til de deltagere du har et gensidigt match med. Vi videregiver kun dine oplysninger til dem du selv har markeret interesse for. Oplysningerne sendes typisk via e-mail inden for 48 timer efter eventet. Når din matchseddel er afleveret, kan den ikke ændres.

Billede- og videomateriale
Billede- og videomateriale hvor ansigter er synlige deles kun på sociale medier eller i anden markedsføring med dit samtykke. Materiale hvor ansigter ikke fremgår eller er slørede, forbeholder Level sig retten til at anvende frit.

Opførsel
Vi ønsker at skabe et trygt og rart rum for alle deltagere. Nedladende, diskriminerende eller grænseoverskridende adfærd accepteres ikke. Level forbeholder sig retten til at bortvise deltagere der ikke overholder dette, uden refusion og med mulighed for udelukkelse fra fremtidige events.

Ansvarsbegrænsning og skadesfriholdelse
Level tilrettelægger og faciliterer events, men er ikke ansvarlig for hændelser, der opstår som følge af deltagernes egne handlinger eller tredjeparters handlinger under eller i forbindelse med et event.

Level påtager sig intet ansvar for personskade, tyveri, bortkomne eller beskadigede personlige ejendele eller andre tab der måtte opstå i forbindelse med deltagelse i vores events. Deltagelse sker på eget ansvar.

Level er ikke ansvarlig for handlinger begået af andre deltagere eller tredjeparter, herunder det venue eventet afholdes på. Eventuelle krav i forbindelse med skader på person eller ejendom skal rettes direkte til den ansvarlige part.

I det omfang gældende dansk ret tillader det, fraskriver Level sig ethvert ansvar for direkte eller indirekte tab i forbindelse med deltagelse i vores events.

Priser
Level forbeholder sig retten til at justere priser uden varsel. Aktuelle priser fremgår altid af readyforlevel.dk.

Kontakt
Har du spørgsmål til disse vilkår eller dit køb, er du velkommen til at skrive til os på hej@readyforlevel.dk.

Kom du for sent? Vi sender dig en e-mail, hvis der bliver en plads ledig. Mens du venter kan du jo lige se om ikke der er et andet event du vil deltage i.